Anmeldelse: Hav2Go – Moules frites (frokost edition)

Moules frites er den klassiske franske ret bestående af dampede blåmuslinger med store tyktskårende pommes frites. Det er en af mine absolutte favoritretter, så da jeg ser på politiken.dk, at der er kommet en lille seafoodbar ude foran Torvehallerne, der sælger moules frites, så kunne jeg simpelthen ikke holde mig tilbage.

IMG_1902

Indehaveren er fiskeforretningen Hav, der også har en stade inde i selve Torvehallerne. Hav2Go er placeret i mellem de to haller ud mod Frederiksborggade. Menuen består udover moules frites også af smørrebrød med fisk, grillet hel fisk og hummer, østers, salater (fx tun niçoise) og et skaldyrsfad i flere forskellige størrelser. Så en god blanding af franske og danske fiskelækkerier.

Der er begrænset med plads i foodtruckens lille køkken, så selvom dampede muslinger er hurtigt lavet, så kan der ikke laves så mange portioner ad gangen, lader det til. Der er også fint gang i butikken sådan en flot solskinseftermiddag.

IMG_1904

Portionen serveres med muslingerne i en lille gryde, en tom skål til skallerne og en skål med fritter, ristet hvidløgsbrød og noget krydder-mayo. En ganske fin frokostportion.

IMG_1906

Muslingerne er dog en anelse kedelige efter min smag. Lidt undersaltede og lidt overtilberedte. Personligt kan jeg godt lide, de kun er dampede i ganske få minutter, så de stadig er “saftige”. Her er de nærmest kogte – lidt tørre og på nippet til gummi. “Suppen”, de dampes i, består af fløde og fintsnittede grøntsager. Umiddelbart registrerer jeg ikke noget vin, men det er måske bare mig. Smagen er ganske fin og meget klassisk. Men kunne måske godt have brugt lidt (mere) syre. Retten toppes fint med lidt frisk dild.

Fritterne beskrives på menukortet som værende fra MASH. De er også rigtig gode (og rigtig varme, ouch). Store, sprøde og stadig bløde inden i. Mayoen er rørt med noget krydderurt, hvilket går rigtig fint til fritterne. Smagte desværre ikke brødet, da jeg ikke kan tåle gluten, men det så meget indbydende ud.

En portion moules frites koster 95 kr. inden kl. 15 – derefter 125 kr.

Moules frites kan godt være lidt besværlig at lave selv. Rensede muslinger skal stadig tjekkes, for at sikre de er levende, og så skal der snittes grøntsager. Så man får det sjældent gjort. Derfor er det super lækkert, at Hav2Go giver mulighed for en hurtig omgang til en fornuftig pris lige i hjertet af København.

For det ER moules frites, og de smager ok, meeeen hjemmelavede er nu alligevel bedre (i hvert fald mine, hehe).

Så thumbs up for idéen, initiativet, muligheden, location, pris – men selve retten giver jeg altså kun 3 ud af 6 stjerner.

Læs mere om Hav2Go Seafood bar & grill via deres Facebook-side.

Besøgt 23. juli 2014 til frokost.

Dette indlæg blev udgivet i 3 stjerner, Restaurant/Café og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>